Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

51 % af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne, f.eks. ved at have indsatser, der sætter fokus på at hindre diskrimination eller fremme ytringsfrihed.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner”. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, forklarer:

”Rettigheder og konventioner er er noget, vi har fokus på, fordi det giver mening og harmonerer med vores værdier om samfundsansvar og den frihed, der er grundlaget for vores eksistens og skoletradition.”

En del af en samfundsansvarlig identitet

En skoles fokus på rettigheder og konventioner kan i bund og grund sige noget om dens samfundsansvarlige identitet. Flere af foreningens medlemsskoler er UNICEF Rettighedsskoler. Det betyder, at de skal leve op til fire centrale krav og opmærksomhedsfelter: Viden, elevinddragelse, læring og lederskab. Alle personer med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Arbejdet for at blive rettighedsskole har bl.a. påvirket kulturen på Vestegnens Privatskole i Taastrup:

“At blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor. Vi kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

Friheds- og menneskerettigheder

De faste holdepunkter, når de frie og private skoler sætter fokus på ”rettigheder og konventioner”, er:

Danmarks grundlov, der sikrer en række basale friheds- og menneskerettigheder, f.eks. personlig frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed m.v.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som bl.a. indeholder retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.

FN-konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, f.eks. konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen om rettigheder for personer med handicap og konventionen om barnets rettigheder.

Elevernes demokratiske dannelse

Der både kan og skal være synligt fokus på elevernes strukturelle indflydelse og medbestemmelse på de frie og private skoler. Man kan udover elevråd have andre strukturer, hvor eleverne på demokratisk vis kan varetage fællesinteresser.

Undervisningen er selvfølgelig også et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes.

Mange holder en fridag d. 5. juni. På Egebakkeskolen, en fri og privat skole i Aarhus, er det blevet en tradition, at der undervises i demokrati på Grundlovsdag:

”Det er afgørende for os, at eleverne forstår det samfund, som de vokser op i, og de rettigheder og den grundlov de lever under. De skal forstå, så de kan tage del i og efterleve grundloven selv”

Sct. Ibs Skole, en fri og privat skole i Horsens, har valgt at gøre medborgerskab til et fag på skoleskemaet for 5. klasserne for at skabe en faglig ramme, hvor elever allerede fra mellemtrinnet beskæftiger sig med det at være en del af et samfund:

”Det er vigtigt, at alle kan komme til orde og blive hørt, så vi taler meget om den demokratiske samtale og øver os i den.”

Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.

Adfærd, aktiviteter, strategier og politiker

Fokus på rettigheder og konventioner, omhandler ikke kun elevernes demokratiske dannelse, men hele skolens virke og alle dens aktører: Bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne, forældrene og eleverne. Desuden rækker ”skolens virke” længere end til skoleporten.

Man bør i princippet kunne aflæse skolens fokus på rettigheder og konventioner i både adfærd, aktiviteter, strategier og politiker. Den enkelte skoles fokus kan måske aflæses direkte eller indirekte i noget så grundlæggende som skolens formål og værdisæt. Det kan i hvert fald aflæses i skolens aktiviteter ud over undervisningen, f.eks. i måden skolen organiserer sig, i måden man mødes og tager beslutninger, eller i måden man behandler hinanden på, både formelt via interne skrevne regler eller mere uformelt som en del af skolens normer og kultur. Det kan også i høj grad aflæses i måden, skolen interagerer med det øvrige samfund.

Dialog om demokratiske temaer og principper

Godt og vel halvdelen af foreningens medlemsskoler har inden for de seneste 3 år ændret politikker og praksis for at styrke rammer for indflydelse, forhandling og ligeværdig samtale i relation til demokratiske principper.

Det er netop vigtigt at sørge for jævnligt at tage dialogen i relation til demokratiske principper generelt. Desuden om mere specifikke temaer, som f.eks. ”diskrimination”, ”formelle og uformelle hindringer af ligestilling” eller ”hindringer for at stille forskellige grupper lige”. Karsten Suhr siger om det at sætte visse emner på skolens dagsorden, selv om det ikke sker med udgangspunkt i konkrete problemstillinger:

”Der skal i ny og næ sættes lys på konkrete emner for at opdage de blinde vinkler.”

Medlemmerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Skolerne vil understøtte de grundlæggende rettigheder for alle ved at have eller iværksætte konkrete aktiviteter eller indsatser.

Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her