Pressemeddelelse -

De private skoler giver 7 samfundsløfter

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

På Danmarks Private Skolers årsmøde d. 24. oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et kodeks for samfundsansvar: De 7 samfundsløfter. Med kodekset forpligter skolerne sig på at have eller iværksætte indsatser inden for syv kernetemaer, der gavner samfundet. Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Kodekset er desuden et udtryk for skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar.

”Vi bliver af og til opfattet som en skoleform, der melder sig ud af fællesskabet. Det er derfor vigtigt for os, at det, vi faktisk står for, og de konkrete, samfundsansvarlige handlinger vi foretager os, ses og anerkendes af andre”, siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Samfundsløfterne forpligter

168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser er medlem af foreningen Danmarks Private Skoler. Skolerne er forskellige skoler med forskellige værdigrundlag. Samfundsansvar er en fællesværdi. Kodekset - de 7 samfundsløfter - er eller bliver omsat til indsatser eller aktiviteter, der harmonerer med værdigrundlaget på den enkelte skole. Karsten Suhr, forklarer, at samfundsløfterne er en ramme, skolerne forpligter sig til at udfylde:

”På en eller anden måde bliver begrebet samfundsansvar altid bragt på banen i debatten om de frie og private skoler – på godt og ondt. Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab.”

Samfundsansvar ses i et bredt perspektiv

De 7 samfundsløfter lægger op til, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed – lokalt og globalt. For det er vigtigt, at se skolernes samfundsansvar i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Ifølge foreningens formand er det nødvendigt at insistere på, at mange samfundsmæssige udfordringer skal have en fremtrædende plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvaret:

”Vi mener først og fremmest, at det er vores ansvar at skabe optimale rammer for uddannelse og dannelse af eleverne. Vores opgave og ansvar rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.”

Et handlingsorienteret kodeks

Samfundsløftene skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Skolerne skal hver især afgøre, hvordan kodekset og de 7 kernetemaer omsættes til eksplicit fokus, konkrete strategier, adfærd, aktiviteter, initiativer og handling. Karsten Suhr understreger:

”Samfundsløfterne betyder, at man gør noget som skole – at man handler. Kodekset er et løfte, skolerne giver i forhold til dem selv som enkeltinstitution og samtidig et løfte til det fællesskab, de er en del af som skoleform. Skolerne kan helt indlysende ikke lade være med at sætte fokus på samfundsansvar, fordi de som værdibaserede skoler tager deres skrevne værdisæt alvorligt.”

Foreningen ser frem til at kunne fortælle om og vise de mange gode eksempler på, hvordan medlemsskolerne konkret arbejder med kodekset og de 7 samfundsløfter i løbet af de næste år.


Kontakt formand, Karsten Suhr:
ks@privateskoler.dk
Tlf. 40280027

De 7 samfundsløfter

1.Skolen og omverdenen

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.

2.Skolens rummelighed og resultater

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

3.Skolen til fremtiden

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

4.Skolens mangfoldighed

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

5.Skolen som forebyggende instans

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

6.Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.

7.Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.

Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

Foreningen Danmarks Private Skoler har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891. Danmarks Private Skoler er organisation for 168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser over hele Danmark. Her har 70.000 elever deres daglige skolegang.

www.privateskoler.dk

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • danmarks private skoler
  • værdier
  • samfundsansvar
  • #privateskoler
  • #de7samfundsløfter

Danmarks Private Skoler er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har godt 70.000 elever deres daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber.

Kontakt

  • Figur. Samfundsansvar skal forstås bredt.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt

Relateret materiale

  • Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Befolkningen mener, at skoler bør tage samfundsansvar. Det viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser også, at befolkninger forventer, at skoler bidrager til at løse globale og lokale samfundsmæssige udfordringer. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Skolerne arbejder for at gavne samfundet som helhed. Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Skolens rummelighed og resultater | Alle skal blive så dygtige som muligt

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler ønsker, at alle elever bliver så dygtige som muligt, uanset hvilket udgangspunkt eleverne har for denne udvikling. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af disse løfter handler om at ”rummelighed og resultater". Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Over halvdelen af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne. Medlemmerne i foreningen Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det ene omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Skolen understøtter og vil fortsat understøtte de grundlæggende rettigheder for alle.

  • Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    ​Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har lavet et anderledes fag: ”Sprog i spil”. Skolen vil understøtte den kulturelle mangfoldighed ved at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog. Skolen ønsker at udvikle elevernes sproglige kompetencer til gavn for udbyttet af den generelle undervisning, men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

  • Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

    Da de på Stenhus Kostskole, en privatskole i Holbæk, ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

  • Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    ​På Østerbro i København ligger privatskolen Institut Sankt Joseph. Her påtager eleverne sig ulønnet socialt arbejde som en obligatorisk del af deres skolegang. Det kan være arbejde på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv.

  • Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

    En ny rapport viser, at bevægelse ikke fylder tilstrækkeligt i løbet af skoledagen. Dertil er det skolens opgave at reagere, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede mistrivsel og læringsuro i nogle klasser, kombinerede de trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Det viste sig at være effektfuldt.

  • Talentarbejde styrker alle på skolen

    "Talentudvikling i folkeskolen" fyldte meget omkring årsskiftet, da børne- og undervisningsministeren nedlagde en ny national enhed, der skulle understøtte undervisningen af talentfulde elever. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. De ser, at et fokuseret talentarbejde styrker alle på skolen - elever og lærere.

  • Udsatte børn| Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    En række private skoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.

  • ​Herlufsholm: Både skolen og eleverne skal være med til at gøre en forskel

    Den traditionsrige Herlufsholm Skole har en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og vil samtidig give flere unge muligheden for at tage en ungdomsuddannelse hos dem. Derfor tilbyder skolen et fuldt betalt 3-årigt ophold til unge, hvis forældre ikke har råd.

  • Virtuel SFO og klub forebygger mistrivsel

    For at styrke trivslen blandt eleverne - under nedlukningen af samfundet - har Lyngby private Skole oprettet en virtuel SFO og klub. Skolen har styrket deres indsats yderligere ved at tilbyde eleverne samtaler – individuelt og i grupper – med en af skolens medarbejdere. Der er stor opbakning blandt elever og forældre til tiltagene.