Pressemeddelelse -

Skolens rummelighed og resultater | Alle skal blive så dygtige som muligt

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens rummelighed og resultater”.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.”

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: ”Skolens rummelighed og resultater”.

Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset hvilket udgangspunkt eleverne har for denne udvikling. Det er et af de frie og private skolers fælles pejlemærker. Heri ligger bl.a. en ambition om at give børn og unge så stærke ståsteder for videre uddannelse som muligt.

Om dette siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

”Alle skal blive så dygtige som muligt. Det pejlemærke har selvfølgelig også betydning for vores håndtering af de elever, der kan siges at have særlige behov. Særlige behov, der bl.a. kan skyldes, at de har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller at de enten er særligt fagligt svage – eller er særligt fagligt stærke. Vi aktiverer værdien samfundsansvar gennem vores konkrete aktiviteter eller indsatser for disse elevgrupper.


Faktorer, der skaber resultater

Skolens primære opgave er undervisning, og vi ved, at trivslen øges der, hvor der sættes fokus på, hvordan skolen tilrettelægger undervisningen og øvrige aktiviteter, så den fremmer elevernes faglige og generelle udvikling. Der er faktorer, vi ved er med til at skabe resultater i positiv retning for elever med særlige behov på vores skoler*, herunder tidlig indsats og medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau. 91% af foreningens grundskoler har undervisere og vejledere, der er formelt uddannet til at varetage opgaver med elever med forskellige typer af særlige behov.


En rummelig kultur

Skolens rummelighed kan ses i lyset af håndteringen af de elever, der konstateres at have et særligt behov. På Bornholms Frie Idrætsskole har de udviklet konceptet ”Elev til elev”. Her hjælper elever med diagnoser andre elever i samme situation:

”Det har vist sig, at jo bedre vi klæder eleverne på til at mestre hjælpemidler og imødegå de eventuelle udfordringer i hverdagen, desto bedre kan eleverne håndtere deres udfordringer og blomstre. Udover at skabe ejerskab til diagnosen og kunne bruge den som et aktiv, kan skolen også være med til at nedbryde fordomme”.


Behov for flere faglige udfordringer

Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger. Det betyder bl.a., at vores planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må tage højde for elevernes forskelligheder. Elever, der er særligt fagligt stærke på et eller flere områder har ikke brug for ”mere af det samme”. Tilrettelæggelsen af vores undervisning sker på en måde, så også disse elever bevarer lysten til at lære. Vi indretter vores konkrete undervisningstilbud for at kunne møde eleverne, der hvor de er.

Over 70% af foreningens medlemsskoler har systematiske indsatser for elever, der har behov for større udfordringer eller er særligt talentfulde.

TalentCampDK talentcamp.dk er et konkret eksempel på frie og private skolers ønske om at imødekomme behovet for at kunne tilbyde de dygtigste af eleverne i grundskolen ekstra udfordringer. TalentCamps medlemsskoler, der også tæller enkelte folkeskoler, lægger beredvilligt hus til talentcamps.


Eleverne skal have de bedste muligheder

69% af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige aktiviteter eller indsatser, der fremmer positiv udvikling for elever med faglige, psykiske eller fysiske udfordringer.

Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene – ”Skolens rummelighed og resultater” - sætter fokus på elever med særlige behov. Formand for foreningen, Karsten Suhr, understreger:

”De frie og private skoler har tradition for at have fokus på, at eleverne skal have de bedste muligheder her og nu og i deres fremtidige liv og arbejdsliv, og skolerne har frihed til og mulighed for at lave konkrete ændringer eller iværksætte nye initiativer med dette for øje”

*Indsatser, der skaber resultater

Der er faktorer, vi ved er med til at skabe resultater i positiv retning for elever med særlige behov på vores skoler:

- Tidlig indsats

- Organisering

- Prioritering af og brug af midler og ressourcer

- Koordination og ledelse

- Formaliseret samarbejde med ressourcepersoner

- Udvidet samarbejde med den konkrete elev og dennes forældre

- Medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau

Læs mere om kodekset og de 7 samfundsløfter på: www.privateskoler.dk/samfundsansvar

----

Artiklen refererer til to undersøgelser:

En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.

Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • samfundsansvar

Danmarks Private Skoler er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har godt 70.000 elever deres daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber.

Kontakt

Relateret materiale

  • De private skoler giver 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

  • Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

    Befolkningen mener, at skoler bør tage samfundsansvar. Det viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser også, at befolkninger forventer, at skoler bidrager til at løse globale og lokale samfundsmæssige udfordringer. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Skolerne arbejder for at gavne samfundet som helhed. Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Skolen til fremtiden | Hvad skal skolen være katalysator for?

    Skoler bør være på forkant med fremtidens arbejdsmarked, f.eks. ved at undervise i bestemte fag eller have fokus på bestemte kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af disse løfter handler om at være ”skolen til fremtiden”. Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Over halvdelen af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne. Medlemmerne i foreningen Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det ene omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Skolen understøtter og vil fortsat understøtte de grundlæggende rettigheder for alle.

  • Skolens mangfoldighed | Fokus på socialt udsatte elever

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Skolerne har bl.a. forpligtet sig på at have tiltag inden for temaet: ”Skolens mangfoldighed”. Se hvad det indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra Nørre Aaby Realskole og Skt. Knuds Skole.

  • Skolen som forebyggende instans | Indsatser, der fremmer trivsel

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af temaerne er "Skolen som forebyggende instans”. Det forebyggende handler bl.a. om at sætte et positivt aftryk i bestræbelsen på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Se hvad det indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra Helsinge Realskole og Kvikmarkens Privatskole.

  • Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af temaerne er "Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”. Det handler bl.a. om at motivere eleverne til uddannelse og at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg. Se hvad det ellers indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra bl.a. Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Randers Realskole.

  • ”Flugten” til privatskolen

    I en dokumentar på TV2 stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat skole? ”Flugten til privatskolen” er den effektive titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer.

  • Privatskole: Nyt tiltag skal hjælpe elever med funktionsnedsættelser

    Flere børn og unge bliver diagnosticeret med ordblindhed, autisme og/eller ADHD. En privatskole på Bornholm vil vinke farvel til fordomme om funktionsnedsættelser. De har derfor udviklet konceptet ”elev til elev”. Elever hjælper ligesindede til at mestre et skoleliv med ordblindhed, autisme og/eller ADHD.
    I Danmark er ordblindhed den hyppigst forekommende indlæringsvanskelighed hos børn. Ifølge