Gå til indhold
Scandlines ansætter ny fragtchef

Pressemeddelelse -

Scandlines ansætter ny fragtchef

Vice President for Freight Sales Gerald Lefold overdrager per 01. februar 2024 ansvaret for Scandlines’ fragtforretning til Peter Leschly, der kommer til Scandlines med bred erfaring fra nogle af Danmarks største IT- og transportselskaber.

Efter 30 år i rederiet, heraf 10 som fragtchef, går Gerald Lefold på pension. Til at overtage posten som fragtchef har Scandlines ansat Peter Leschly, der har erfaring fra blandt andet DSV, Mærsk og IBM.

Gerald Lefold startede som Line Manager Hansa Ferry i det daværende Deutsche Fährgesellschaft Ostsee (DFO), der i 1998 skiftede navn til Scandlines AG som følge af fusionen mellem DFO og Scandlines Danmark A/S. I de følgende år var han ansvarlig for de fragtbaserede ruter til Baltikum, Finland og Sverige. Efter en kort afstikker til Stena Line i 2012-2013 overtog han i 2014 ansvaret for Scandlines’ fragtforretning, der siden har oplevet en vækst på tæt på 50 procent.

Nu giver han stafetten videre til Peter Leschly.

”Nye kræfter tager nu over på vores fragtdel, og jeg glæder mig meget til at byde Peter velkommen i Scandlines. Med vores nye emissionsfri fragtfærge og fokus på at gøre fragtkundernes rejse så let som overhovedet mulig er vi overbeviste om, at fragtdelen fortsat vil være afgørende for vores forretning. Gerald og hans team har de seneste mange år sikret en imponerende vækst i Scandlines’ fragtforretning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Gerald for hans betydelige bidrag og mange år i Scandlines,” siger Scandlines CEO Carsten Nørland.

”Jeg glæder mig meget til at starte i Scandlines og sammen med teamet udvikle det solide fundament, der er bygget op. Scandlines tilbyder sine fragtkunder et godt og attraktivt produkt,” siger Peter Leschly.

Gerald fortsætter i Scandlines i en overgangsfase med henblik på at sikre den gode overdragelse af ansvarsområdet.

”Jeg kan se tilbage på mange spændende år og oplevelser i Scandlines og vil gerne takke hele mit team. Uden dem havde det ikke været muligt at levere de fantastiske resultater, vi har gjort de seneste mange år. Jeg går herfra med en klar overbevisning om, at denne succes vil fortsætte,” siger Gerald Lefold.

Foruden virket som leder af Freight Sales er Gerald Lefold administrerende direktør i Scandlines Deutschland GmbH og BorderShops sammen med Heiko Kähler. Ved Geralds pensionering overtager Heiko Kähler det fulde ansvar som administrerende direktør for de tyske selskaber.

Related links

Emner

Kategorier

Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur