Gå til indhold
Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

Pressemeddelelse -

Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040. Nu elektrificerer rederiet to færger på Rødby-Puttgarden-ruten.

Klima- og miljøspørgsmål har længe stået højt på Scandlines’ agenda. Allerede fra 2013 satsede rederiet på hybridfærger med batteripakker, og i 2024 indsættes den første emissionsfri færge på Rødby-Puttgarden. Blot seks år senere, i 2030, er det ambitionen at hele ruten skal drives uden direkte emissioner. Med en målsætning om at gøre hele virksomheden emissionsfri i 2040 sætter Scandlines sig højere mål end COP28-aftalen, som sigter mod omstilling væk fra fossile brændstoffer og emissionsfrihed i 2050.

Scandlines følger nøje den teknologiske udvikling og energioptimerer løbende færgedriften. Siden 2013 har rederiet investeret op mod DKK 3 milliarder i grøn teknologi som for eksempel nye hybridfærger til Gedser-Rostock, rotorsejl og nye centerpropelblade til Gedser-Rostock-færgerne, nye støjsvage thrustere til Rødby-Puttgarden-færgerne samt algeafvisende silikonemaling, der i forhold til konventionelle bundmalingstyper sparer energi.

Nu tager Scandlines næste store skridt på den grønne rejse og ombygger to af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden-ruten til plug-in-færger, så de kan lade grøn energi både i Rødby og Puttgarden. Gennemsnitligt vil batterierne i færgerne på blot 12 minutter blive ladet med mindst 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart.

For at dette kan lade sig gøre på blot 12 minutter investerer Scandlines i følgende:

  • Stort energilagringssystem ombord på begge færger
  • Opladningsfaciliteter ombord
  • Solpaneler ombord på begge færger

Den samlede investering i elektrificering af de to Femern-færger er på over DKK 230 millioner. Det tyske transportministerium har tildelt projektet økonomisk støtte som led i bæredygtig modernisering af kystfartøjer til reducering af emissioner og dækker således op til 40 procent af omkostningerne til ombygningen.

Scandlines forventer at underskrive kontrakt om ombygningen i begyndelsen af 2024. Afhængigt af den endelige leveringstid for udstyret vil færgerne blive ombygget fra slutningen af 2024 til 2025. Scandlines er dermed godt på vej mod at realisere visionen om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030. Allerede i 2030 vil Scandlines have reduceret rederiets samlede direkte CO2-udledning med omkring 60 procent i forhold til 2008. Målet er fortsat zero direct emissions for hele virksomheden i 2040.

”Nu sætter vi strøm til to af vores Femern-færger og kommer i et hug langt nærmere vores målsætning om at gøre ruten emissionsfri i scope 1 i 2030. Det er det, kunderne vil have, og vi styrker dermed vores konkurrenceevne betydeligt. Kombinationen af vores pålidelighed og de fortsatte investeringer i vores unikke grønne profil samt den skræddersyede trafikmaskine og det gode shoppingudbud skaber et solidt fundament for vores forretning, også forud for den planlagte åbning af den faste Femern Bælt-forbindelse,” siger Scandlines CEO Carsten Nørland.

Data om Scandlines’ elektrificeringsprojekt:
Elektrificering af to af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden-ruten
Servicefart: 18,5 knob
Energilagringssystem ombord: 10 MWh på begge færger
Opladning i havn (Rødby og Puttgarden): 12 minutter
Investering: Over DKK 230 millioner

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Relateret materiale

  • Scandlines’ nye emissionsfri Femern-færge tager form

    Scandlines’ nye emissionsfri Femern-færge tager form

    Alle 36 sektioner, som Scandlines’ nye emissionsfri færge består af, er svejset sammen med undtagelse af broen, der placeres midt i skibet. Fragtfærgen, PR24, der indsættes på Rødby-Puttgarden i 2024, har nu fået sin grunder, og de forskellige rum bliver efterhånden fyldt med udstyr. Det 8,6 m høje ladetårner ved at være klar til montering på molekanten ved leje 3 i Rødbyhavn.

  • Scandlines’ nye emissionsfrie færge nærmer sig stabelafløbning

    Scandlines’ nye emissionsfrie færge nærmer sig stabelafløbning

    Der arbejdes på højtryk, både på skibsværftet Cemre i Tyrkiet og i færgeterminalerne i Rødby og Puttgarden, så alt bliver klar til indsættelse af Scandlines’ nye zero direct emission fragtfærge på Femern Bælt i 2024. I løbet af fjerde kvartal søsættes færgen ved stabelafløbning.

  • Scandlines forbereder havnen i Puttgarden til emissionsfri fremtid

    Scandlines forbereder havnen i Puttgarden til emissionsfri fremtid

    Scandlines har som en del af sin bæredygtighedsstrategi sat sig det klare mål at omstille færgerne på Rødby-Puttgarden-ruten til drift uden direkte emissioner inden 2030. Endnu en vigtig milepæl er nu nået for at kunne realisere dette mål.

  • Scandlines’ nye emissionsfrie færge med dansk flag og fuld dualbesætning

    Scandlines’ nye emissionsfrie færge med dansk flag og fuld dualbesætning

    På værftet Cemre i Tyrkiet er alle stålplader til Scandlines’ nye zero direct emission fragtfærge PR24 (Puttgarden-Rødby 2024) nu skåret. Inden udgangen af juni 2023 vil alle 36 sektioner forventeligt være svejset sammen og placeret på beddingen. Færgen indsættes på Femern Bælt i 2024 med dansk flag og fuld dualbesætning.

  • Scandlines vinder bæredygtighedspris

    Scandlines vinder bæredygtighedspris

    Ved en prisoverrækkelse i København den 17. januar 2024 vandt Scandlines National Energy Globe Award. Scandlines optimerede ved et simpelt men effektivt miljøtiltag Gedser-Rostock-færgerne til den aktuelle driftsprofil og skar dermed 6 procent af færgernes samlede energiforbrug og hele 11 procent af fremdrivningsenergien. Den strategiske ændring sikrer et tilsvarende fald i CO2-udledningen.

  • Scandlines sammensætter ny direktion

    Scandlines sammensætter ny direktion

    Det er en glæde at kunne meddele, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen starter i Scandlines som henholdsvis CEO og CFO. Michael Guldmann Petersen fortsætter som COO, og sammen vil de tre udgøre Scandlines’ direktion.

  • Valget af nyt mediebureau skal styrke Scandlines’ markedsføring

    Valget af nyt mediebureau skal styrke Scandlines’ markedsføring

    Scandlines går i 2024 fra tre mediebureauer til ét. Med valget af PHD som mediebureau på tværs af alle tre markeder ønsker Scandlines at styrke markedsføringen i de digitale kanaler og ruste sig til den fremtidige konkurrence om kunderne.

  • Scandlines ansætter ny fragtchef

    Scandlines ansætter ny fragtchef

    Vice President for Freight Sales Gerald Lefold overdrager per 01. februar 2024 ansvaret for Scandlines’ fragtforretning til Peter Leschly, der kommer til Scandlines med bred erfaring fra nogle af Danmarks største IT- og transportselskaber.

  •  Scandlines introducerer nye priser på færgeturene mellem Danmark og Tyskland

    Scandlines introducerer nye priser på færgeturene mellem Danmark og Tyskland

    Scandlines lancerer nu et nyt billetsystem, der betyder, at passagerer fremover kan sejle mellem Danmark og Tyskland for ned til 375 kroner, i højsæsonen dog 465 kroner. De nye priser skal være med til at styrke rederiet i konkurrencen om kunderne mod blandt andet Storebæltsbroen og lavprisflyselskaberne. Billetter til de nye priser kan bookes fra i dag.

  • Scandlines vælger leverandør til elektrificering af Femern-forbindelse

    Scandlines vælger leverandør til elektrificering af Femern-forbindelse

    Endnu en milepæl på vejen mod elektrificering af færgerne på Rødby-Puttgarden-ruten blev nået, da Scandlines den 25. april 2024 indgik kontrakt med Wärtsilä. Wärtsilä skal levere de elektriske systemer, der skal sikre, at elektricitet bidrager med cirka 80 procent af den energi, der bruges til en overfart.

  • Head of Business Administration & Special Projects Marko Möller og Head of Corporate Communications Anette Ustrup Svendsen, Scandlines

    Scandlines vinder tysk innovationspris

    Scandlines' seneste projekt mod færgedrift uden direkte emissioner er omstillingen til plug-in-hybridfærger på ruten Puttgarden-Rødby: 80 procent af den energi, der kræves til en overfart, kommer fra batterier, der oplades i havnen vha. meget effektivt opladningssystem. Scandlines modtog en innovationspris for dette projekt fra det tyske selskab for transportforskning den 5. november 2024.

  • Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

    Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

    Scandlines sikrede omsætning og indtjening i 2023 på niveau med 2022 i et udfordrende marked. Rederiet satte ny rekord for fritidsrejsende i højsæsonen, hvor et stigende antal passagerer tog Scandlines’ færger. Selvom fragttrafikken faldt fra rekordniveauet i 2022, fastholdt Scandlines sin markedsandel.