Gå til indhold
Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

Pressemeddelelse -

Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

Scandlines sikrede omsætning og indtjening i 2023 på niveau med 2022 i et udfordrende marked. Rederiet satte ny rekord for fritidsrejsende i højsæsonen, hvor et stigende antal passagerer tog Scandlines’ færger. Selvom fragttrafikken faldt fra rekordniveauet i 2022, fastholdt Scandlines sin markedsandel. Koncernen fortsatte med at øge investeringerne i fremtidssikrede færger og infrastruktur for at øge kapaciteten og forbedre kundeoplevelsen.

Scandlines fastholdt den positive fremdrift i 2023, hvor passagererne fortsatte med at søge tilbage til de to færgeruter efter flere år med negative effekter af COVID-19 og afledte rejserestriktioner. Den positive udvikling medførte en moderat omsætningsvækst på 1 procent til EUR 466 mio. og et solidt resultat før skat på EUR 122 mio.

Omsætningen fra de to ruter mellem Danmark og Tyskland steg til EUR 369 mio. i 2023 fra EUR 363 mio. i 2022 med afsæt i en solid udvikling i den samlede trafikvolumen. Biltrafikken fortsatte med at vokse og steg med 3 procent efter solid fremgang på begge ruter og som følge af rekorden i højsæsonen samt indførelsen af attraktive tilbud midt på sæsonen og ved bookinger i god tid. Efter flere års betydelig vækst faldt fragtvolumen med 7 procent fra rekordniveauet i 2022 på linje med markedsudviklingen på begge ruter, som fortsatte med at levere afgange med høj frekvens, pålidelighed og fleksibilitet for at imødekomme kundernes behov. Det samlede antal passagerer steg med 5 procent, mens aktivitetsniveauet faldt en smule i koncernens BorderShops, hvor omsætningen udgjorde EUR 97 mio., da devaluering af den svenske krone dæmpede appetitten efter shopping-ture blandt koncernens svenske kunder.

“2023 var et travlt år for vores kollegaer, der tog godt imod den fortsatte stigning i antallet af passagerer, lancerede nye kommercielle koncepter og skabte god fremdrift på rejsen mod Scandlines’ zero direct emissions-vision. Vi fortsætter med at investere i vores medarbejdere, flåden og faciliteterne for at styrke vores konkurrenceevne og tilbuddet til kunderne, mens vi skaber bæredygtig vækst. Vores investeringer i den topmoderne zero direct emissions-fragtfærge E/F Futura samt forbedrede og automatiserede havneløsninger vil placere Scandlines allerforrest inden for færgedrift og automatiseret havnedrift fremover,” siger CEO Michael Guldmann Petersen.

Scandlines fortsatte også med at investere i den eksisterende flåde med henblik på at skabe en mere bæredygtig forretning. I 2023 omfattede investeringerne blandt andet installation af nye centerpropeller på hybridfærgerne Berlin og Copenhagen – og i perioden fra 2013 til 2024 forventer Scandlines stadig at foretage samlede investeringer i niveauet EUR 400 mio. relateret til zero direct emissions-visionen. Indsatsen for at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri (i scope 1 og 2) i 2030 fortsætter planmæssigt og udgør en milepæl på vejen mod at opnå ambitionen om emissionsfri drift for hele Scandlines’ forretning i 2040.

”Den solide fremgang i 2023 blev skabt, mens vi fastholdt en pålidelighed på 95 procent for vores afgange og servicerede alle kundegrupper som den ”flydende bro”, der forbinder Europa og Skandinavien. I de kommende år vil vi fortsætte indsatsen for at skabe vækst i vores forretning og forbedre vores konkurrenceevne og tilbuddet til kunderne gennem fortsatte investeringer i medarbejdere, flåde og faciliteter, så vi også er relevante efter den planlagte åbning af den faste Femern-forbindelse,” siger Michael Guldmann Petersen.

Ledelsen forventer moderat vækst i omsætning og indtjening i 2024 betinget af, at den makroøkonomiske udvikling forløber positivt i 2024 som ventet. Ledelsen forventer positiv effekt af indsættelsen af Scandlines’ nye elektriske fragtfærge på Rødby-Puttgarden-ruten i 2. halvår 2024.

Den 1. maj meddelte Scandlines, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen ansættes som henholdsvis CEO og CFO. De vil udgøre koncernledelsen sammen med Michael Guldmann Petersen, der fortsætter i sin hidtidige stilling som COO.

Mio. EUR
2023
2022
Omsætning
466
463
Driftsresultat (EBITDA)
179
185
Afskrivninger og amortiseringer
-35
-35
Overskud før renter og skat (EBIT)
145
150
Finansielle poster, netto
-23
-25
Resultat før skat
122
125
Årets resultat
119
124
Aktiver i alt
2.546
2.570
Investeringer
47
25
Rentebærende gæld
914
931
Investeret kapital
2.454
2.429
Afkast af investeret kapital (ROIC)
5,8%
6,1%
Gennemsnitligt antal medarbejdere (FTE)
1.453
1.391

Den fulde årsrapport og bæredygtighedsrapporten for Scandlines Infrastructure ApS kan downloades her.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)
Media Content Panel
AR23 front
AR23 front
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1399 x 789, 182 KB
Download
Media Content Panel
Michael Guldmann Petersen
Michael Guldmann Petersen
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3712 x 5568, 10,1 MB
Download
Media Content Panel
Scandlines hybrid ferry Berlin and Copenhagen with rotor sail_7
Scandlines hybrid ferry Berlin and Copenhagen with rotor sail_7
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5464 x 3070, 9,19 MB
Download
Media Content Panel
M/F Prins Richard Puttgarden
M/F Prins Richard Puttgarden
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5337 x 3555, 11,3 MB
Download
Media Content Panel
M/F Prins Richard
M/F Prins Richard
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3872 x 2410, 8,53 MB
Download

Relateret materiale

Scandlines sammensætter ny direktion

Scandlines sammensætter ny direktion

Det er en glæde at kunne meddele, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen starter i Scandlines som henholdsvis CEO og CFO. Michael Guldmann Petersen fortsætter som COO, og sammen vil de tre udgøre Scandlines’ direktion.

 Scandlines introducerer nye priser på færgeturene mellem Danmark og Tyskland

Scandlines introducerer nye priser på færgeturene mellem Danmark og Tyskland

Scandlines lancerer nu et nyt billetsystem, der betyder, at passagerer fremover kan sejle mellem Danmark og Tyskland for ned til 375 kroner, i højsæsonen dog 465 kroner. De nye priser skal være med til at styrke rederiet i konkurrencen om kunderne mod blandt andet Storebæltsbroen og lavprisflyselskaberne. Billetter til de nye priser kan bookes fra i dag.

Scandlines vinder bæredygtighedspris

Scandlines vinder bæredygtighedspris

Ved en prisoverrækkelse i København den 17. januar 2024 vandt Scandlines National Energy Globe Award. Scandlines optimerede ved et simpelt men effektivt miljøtiltag Gedser-Rostock-færgerne til den aktuelle driftsprofil og skar dermed 6 procent af færgernes samlede energiforbrug og hele 11 procent af fremdrivningsenergien. Den strategiske ændring sikrer et tilsvarende fald i CO2-udledningen.

Scandlines ansætter ny fragtchef

Scandlines ansætter ny fragtchef

Vice President for Freight Sales Gerald Lefold overdrager per 01. februar 2024 ansvaret for Scandlines’ fragtforretning til Peter Leschly, der kommer til Scandlines med bred erfaring fra nogle af Danmarks største IT- og transportselskaber.

Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040. Nu elektrificerer rederiet to færger på Rødby-Puttgarden-ruten.

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.