Gå til indhold
Scandlines sætter Birgit Nørgaard i spidsen for tilsynsrådet

Pressemeddelelse -

Scandlines sætter Birgit Nørgaard i spidsen for tilsynsrådet

Per 1. juni 2024 overtager Birgit Nørgaard posten som forperson for Scandlines’ tilsynsråd efter Vagn Sørensen, der har besluttet at trække sig efter at have siddet på posten siden begyndelsen af 2020.

Birgit Nørgaard har stor erfaring med bestyrelsesarbejde i virksomheder inden for logistik, teknik, infrastruktur, produktion og energi. Hun sidder p.t. i bestyrelsen for blandt andre Associated Danish Ports, NCC International AB, WSP Global Inc. og Associated British Ports. Hun har desuden været CEO i den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro A/S og COO i Grontmij NV, der i dag begge er en del af Sweco-koncernen.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med Scandlines, dets ledelse og medarbejdere. Arbejdet med rederiets grønne agenda og stærke kundefokus er enormt spændende, ligesom det er en vigtige rolle at sikre forsyningskæder, der virker, og tilbyde kunderne kvalitetsrejser. Sammen med ledelsen bliver målet at sikre, at Scandlines er fit og bedst muligt forberedt på den kommende konkurrence med Femern-tunnelen,” siger Birgit Nørgaard.

Scandlines’ CEO Michael Guldmann Petersen tilføjer: ”Jeg er glad for at byde Birgit Nørgaard velkommen ombord. Birgit har en imponerende karriere, og vi glæder os til at nyde god gavn af hendes erfaring. Det bliver uvurderligt i det fortsatte arbejde med at nå vores mål om emissionsfri drift i 2040, give vores kunder en ekstraordinær oplevelse og modernisere vores flåde.”

Birgit Nørgaard overtager formandsposten efter Vagn Sørensen, der har været tilsynsrådsformand hos Scandlines siden begyndelsen af 2020. Vagn Sørensen udtaler: ” Jeg har nydt min rejse med Scandlines. Den har budt på mange forskellige opgaver – lukkede grænser under COVID-19 og investering i ny emissionsfri færge til Femern Bælt for blot at nævne nogle få. Nu er det rette tidspunkt kommet til at give stafetten videre, og jeg glæder mig over at overlade stolen til en erfaren leder, der i løbet af sin karriere har håndteret mange problemstillinger.”

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

  • Scandlines logo and rotor sail
    Scandlines logo and rotor sail
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 2,76 MB
    Download
  • Scandlines hybrid ferry Deutschland entering Puttgarden
    Scandlines hybrid ferry Deutschland entering Puttgarden
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5272 x 2962, 10,2 MB
    Download
  • Scandlines hybrid ferry Berlin and Copenhagen with rotor sail_4
    Scandlines hybrid ferry Berlin and Copenhagen with rotor sail_4
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4503 x 2575, 6,56 MB
    Download
  • Berlin_rotor sail_drone_5
    Berlin_rotor sail_drone_5
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5272 x 2962, 2,29 MB
    Download

Relateret materiale

  • Scandlines sammensætter ny direktion

    Scandlines sammensætter ny direktion

    Det er en glæde at kunne meddele, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen starter i Scandlines som henholdsvis CEO og CFO. Michael Guldmann Petersen fortsætter som COO, og sammen vil de tre udgøre Scandlines’ direktion.

  • Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

    Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

    Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040. Nu elektrificerer rederiet to færger på Rødby-Puttgarden-ruten.

  • Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

    Scandlines leverede solide resultater i 2023 og investerede i fremtidig vækst

    Scandlines sikrede omsætning og indtjening i 2023 på niveau med 2022 i et udfordrende marked. Rederiet satte ny rekord for fritidsrejsende i højsæsonen, hvor et stigende antal passagerer tog Scandlines’ færger. Selvom fragttrafikken faldt fra rekordniveauet i 2022, fastholdt Scandlines sin markedsandel.