Gå til indhold
Scandlines sammensætter ny direktion

Pressemeddelelse -

Scandlines sammensætter ny direktion

Det er en glæde at kunne meddele, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen starter i Scandlines som henholdsvis CEO og CFO. Michael Guldmann Petersen fortsætter som COO, og sammen vil de tre udgøre Scandlines’ direktion.

Eric Gregoire starter i juli 2024 og kommer fra en stilling som CEO (Chief Executive Officer) i Goodpack Pte Ltd. i Singapore. Han er en erfaren virksomhedsleder, der i årevis har arbejdet med optimering af forretningsprocesser i forskellige internationale firmaer som General Electric og DuPont.

“Scandlines er stærkt positioneret til fremtiden som innovativ og konkurrencedygtig leverandør af maritim transport mellem Danmark og Tyskland. Eric Gregoire kommer til Scandlines med den kommercielle og internationale erfaring, der er nødvendig for yderligere at optimere Scandlines’ forretningsprocesser – ikke mindst for at sikre en god kundeoplevelse,” siger Vagn Sørensen, formand for Supervisory Board i Scandlines.

”Jeg er stolt over at blive en del af Scandlines, der har en stærk tradition for at bidrage til regionens økonomiske udvikling. Scandlines har med de mest innovative teknologier til skibene positioneret sig solidt til fremtiden. Jeg er overbevist om, at transport til søs fortsat vil spille en afgørende rolle i økonomien, da man her kan tilbyde den mest omkostningseffektive mobilitetsløsning med det laveste CO2-aftryk og samtidig give en rigtig god kundeoplevelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af denne rejse,” siger Eric Gregoire.

Midt i maj 2024 tiltræder Mikael Koch Jensen som ny CFO (Chief Financial Officer) i Scandlines. Mikael har over 25 års erfaring med økonomistyring og kommer med bred viden fra en række danske og internationale detailvirksomheder som Lagkagehuset, Coop og Colgate-Palmolive. Som CFO for Scandlines overtager han ansvaret for koncernens samlede funktioner inden for Finance, Treasury, IT og Procurement.

"Jeg er meget glad for at blive en del af Scandlines. Scandlines har stolte traditioner, der går mere end et århundrede tilbage, og står i dag for moderne færgedrift med en klar grøn vision – det er et stærkt udgangspunkt for yderligere at styrke positionen mod fremtiden," siger Mikael Koch Jensen.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.