Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Unge danskere er vilde med mobilbetalinger

København, 21. september 2017: Brugen af mobiltelefonen til betalinger stiger kraftigt over hele Europa, men ingen steder sker det i et tempo som i Danmark. I gennemsnit bruger 90% af alle danskere deres mobil til betalinger og bankforretninger. For de såkaldte millenials, unge mellem 18 og 24 år, er andelen helt oppe på 94%.

Det viser den nyeste betalingsundersøgelse, Visa Digital Payments Study 2017, som netop er offentliggjort. Undersøgelsen kortlægger de europæiske forbrugeres holdning til og brug af digitale betalinger og deres holdning til sikkerhed og privatliv.

Tallene for Europa viser, at 77% af europæerne bruger deres mobiltelefoner til betalinger og bankforretninger, mens andelen er 86% for europæiske millenials under et.

Danskerne bruger i stigende grad deres mobiltelefoner på samme måde, som de ville bruge en PC. Mobilen bruges eksempelvis til at overføre penge til andre eller at tjekke kontooplysninger i banken. Over halvdelen betaler dog også regninger, og handler online vedhjælp af mobiltelefonen.

Samtidig bliver danskerne hele tiden mere trygge ved den mobile betalingsvirkelighed. Men der er dog fortsat 49% af den gruppe, der ikke benytter mobilbetalinger, som afholder sig fra det på grund af bekymringer for sikkerheden.

På trods af sikkerhedsbekymringerne regner øvrige 49% af de danskere, der ikke bruger mobilbetalinger i dag, dog med, at de vil gøre det i løbet af de næste tre år.

”Vi er naturligvis glade for disse resultater. Verden bliver mere og mere digital og det gør betalinger naturligvis også, og det øger sikkerheden og trygheden. Visa har forpligtet sig til at levere den nødvendige infrastruktur, der understøtter denne udvikling. Og vi driver verdens mest sikre betalingsnetværk VisaNet,” fastslår Jens Damgaard, country manager Danmark, Visa.

En ting, der måske kan øge, den allerede høje brug af mobilbetalinger er biometriske løsninger. Altså godkendelse ved hjælp af ansigtsgenkendelse eller iris-scanning. Hele 82% af danskerne mener, at biometri er en sikker form for genkendelse, og 59% svarer, at de ville foretrække biometri, som godkendelse for betalinger i fremtiden.

”Der er slet ingen tvivl om, at det i fremtiden bliver stadigt nemmere at gennemføre betalinger både med biometriske løsninger, og på måder vi slet ikke kender i dag,” siger Jens Damgaard, Country Manager Danmark, Visa.

Af alle biometriske løsninger foretrækker flest danskere fingeraftryk, 73%, og iris-scanning, 70%.

# # #

Om Visa Digital Payments Study 2017
Visas Digital Payments Study 2017 er udført i samarbejde med Populus. Undersøgelsen blev gennemført i juni og juli 2017 i 22 europæiske lande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Irland, Israel, Italien, Holland, Norge, Polen, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyrkiet og England. Det samlede antal deltagere var 42.308 forbrugere, med 1.000 til 2.000 respondenter pr. land.

Om VISA

Visa Inc. (NYSE: V) er verdens førende virksomhed inden for digitale betalinger. Vores mission er at forbinde verden gennem det mest innovative, pålidelige og sikre betalingsnetværk, der gør det muligt for enkeltpersoner, virksomheder og økonomier at vokse. Vores avancerede globale betalingsnetværk, VisaNet, giver sikre og pålidelige betalinger over hele verden og kan håndtere mere end 65.000 transaktionsmeddelelser om et sekund. Virksomhedens evige fokus på innovation er en katalysator for den hurtige vækst i tilknyttet handel på en hvilken som helst enhed, og en drivkraft bag drømmen om en kontantløs fremtid for alle, overalt. Efterhånden som verden bevæger sig fra analog til digital, anvender Visa sit brand, sine produkter, mennesker, netværk og sin størrelse til at omforme fremtidens handel. For mere information, besøg (www.visaeurope.com), Visa Vision-bloggen (vision.visaeurope.com) og @VisaEuropeNews.

Emner

Kategorier


Om Visa Inc.

VISA (NYSE:V) er en global virksomhed inden for betalingsteknologi, der forbinder forbrugere, virksomheder, finansielle institutioner og regeringer i mere end 200 lande og som sikrer faste, sikre og pålidelige elektroniske betalinger. Vi opererer i et af verdens mest avancerede behandlingsnetværk - VisaNet - der er i stand til at håndtere mere end 65.000 transaktionsomkostningsbeskeder i sekundet, med beskyttelse mod svindel for forbrugerne og sikker betaling for de handlende. Visa er ikke en bank og udsteder ikke kort, give kredit eller bestemmer priser og gebyrer for forbrugerne. Visas innovationer gør det imidlertid muligt for sine finansielle kunde at tilbyde forbrugere flere valgmuligheder: betale med det samme med debitkort, betale forud med prepaid eller betale senere med kreditprodukter. For mere information, besøg vores hjemmeside (www.visaeurope.com), Visa Vision bloggen (www.vision.visaeurope.com), og @VisaEuropeNews 

Kontakt

Om Visa Europe

Visa Europe er en virksomhed, der leverer betalingsteknologi og som ejes og drives af medlemsbanker og andre udbydere af betalingstjenester fra 37 lande i Europa.

Visa Europe arbejder aktivt med den teknologiske udvikling for at skabe de tjenester og den infrastruktur, der gør det muligt for millioner af europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner at gennemføre elektroniske betalinger. Medlemmerne er ansvarlige for at udstede kort, herunder til forhandlere, og for at træffe beslutninger om gebyrer for kortholdere og detailhandlere. Visa Europe er den største transaktionsprocessor i Europa, ansvarlig for at behandle mere end 16 milliarder transaktioner årligt – med en rate på 1,627 transaktioner per sekund i perioder med spidsbelastning.

Der er mere end 500 millioner Visa-kort i Europa og én ud af hver 6 euro der bliver brugt, sker med et Visa-kort. De samlede udgifter på Visa-kort overskrider 2 billioner euro årligt, med 1,5 billioner brugt ved betalingsterminalen.

Siden 2004 har Visa Europe været adskilt fra Visa Inc. og er en selvstændig virksomhed i Storbritannien med en eksklusiv tidsubegrænset licens i Europa. Begge virksomheder arbejder i fællesskab på at gøre globale Visa-betalinger tilgængelige i mere end 200 lande og territorier.

For mere information besøg www.visaeurope.com og @VisaEuropeNews.