Gå til indhold
Scandlines vælger leverandør til elektrificering af Femern-forbindelse

Pressemeddelelse -

Scandlines vælger leverandør til elektrificering af Femern-forbindelse

Endnu en milepæl på vejen mod elektrificering af færgerne på Rødby-Puttgarden-ruten blev nået, da Scandlines den 25. april 2024 indgik kontrakt med Wärtsilä. Wärtsilä skal levere de elektriske systemer, der skal sikre, at elektricitet bidrager med cirka 80 procent af den energi, der bruges til en overfart.

Under overskriften ’Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelsen’ annoncerede rederiet i efteråret 2023, at to af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden bliver ombygget til plug-in hybridfærger, hvor elektricitet skal bidrage med cirka 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart. Ombygningen er et led i ambitionen om at drive Rødby-Puttgarden-ruten uden direkte emissioner i 2030 og realisere rederiets zero direct emissions-vision i 2040.

Efter en udbudsrunde, hvor flere leverandører var i spil, har Scandlines valgt Wärtsilä som leverandør af de nye elektriske systemer til Scandlines-færgerne Schleswig-Holstein og Deutschland. Ud over at levere selve systemerne skal Wärtsilä supervisere under installationen ombord og stå for kommissionering.

Wärtsilä har udført langt de fleste hybridombygninger på skibe i hele verden, og den første fandt sted i 2012. Denne omfattende og mangeårige erfaring var en vigtig faktor for dette projekt.

”Det er en meget stor glæde, at vi nu har den vigtigste leverandør på plads, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Wärtsilä og til at komme i gang med ombygningen. Med plug-in hybridfærgerne kan vi komme endnu tættere på vores mål om, at Rødby-Puttgarden-ruten kan drives emissionsfri i 2030,” siger Scandlines’ CEO Michael Guldmann Petersen.

Wärtsilä, Marine er en global leder inden for energi-, fremdrifts- og livscyklusløsninger til det maritime marked og er dedikeret til banebrydende løsninger og teknologier, der driver den maritime sektor mod en mere bæredygtig og blomstrende fremtid.

”Vi er meget glade for at kunne støtte Scandlines i visionen om mere miljømæssigt bæredygtige transportmuligheder til regionen,” siger Roger Holm, President i Wärtsilä Marine og Executive Vice President i Wärtsilä Corporation. ”Elektrificering af skibe er en af de centrale løsninger til at fjerne kulstofudledning på havet, og med dette konverteringsprojekt, som er verdens største af sin art, kan vi hjælpe Scandlines med at komme tættere på målet om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri inden 2030.”

Det er planen, at ombygningen af færgerne vil begynde i andet halvår af 2025. En dieselgenerator bliver fjernet og erstattet af et energilagringssystem på 5 MWh.

Data om Scandlines’ elektrificeringsprojekt:
Elektrificering af to af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden-ruten
Servicefart: 18,5 knob
Energilagringssystem ombord: 5 MWh på begge færger
Opladning i havn (Rødby og Puttgarden): 12 minutter
Investering: Over DKK 230 millioner
Økonomisk støtte: Det tyske transportministerium har tildelt projektet økonomisk støtte som led i bæredygtig modernisering af kystfartøjer til reducering af emissioner og dækker således op til 40 procent af omkostningerne til ombygningen.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

  • Scandlines hybrid ferry Deutschland entering Puttgarden
    Scandlines hybrid ferry Deutschland entering Puttgarden
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5272 x 2962, 10,2 MB
    Download
  • NaMKü logo
    NaMKü logo
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    884 x 285, 87,7 KB
    Download
  • M/F Schleswig-Holstein Puttagarden_2
    M/F Schleswig-Holstein Puttagarden_2
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5272 x 2962, 9,99 MB
    Download
  • M/F Deutschland Rødby
    M/F Deutschland Rødby
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3128 x 2346, 2,65 MB
    Download

Relateret materiale

  • Scandlines vinder bæredygtighedspris

    Scandlines vinder bæredygtighedspris

    Ved en prisoverrækkelse i København den 17. januar 2024 vandt Scandlines National Energy Globe Award. Scandlines optimerede ved et simpelt men effektivt miljøtiltag Gedser-Rostock-færgerne til den aktuelle driftsprofil og skar dermed 6 procent af færgernes samlede energiforbrug og hele 11 procent af fremdrivningsenergien. Den strategiske ændring sikrer et tilsvarende fald i CO2-udledningen.

  • Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

    Scandlines sætter strøm til Femern-forbindelse

    Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040. Nu elektrificerer rederiet to færger på Rødby-Puttgarden-ruten.

  • Head of Business Administration & Special Projects Marko Möller og Head of Corporate Communications Anette Ustrup Svendsen, Scandlines

    Scandlines vinder tysk innovationspris

    Scandlines' seneste projekt mod færgedrift uden direkte emissioner er omstillingen til plug-in-hybridfærger på ruten Puttgarden-Rødby: 80 procent af den energi, der kræves til en overfart, kommer fra batterier, der oplades i havnen vha. meget effektivt opladningssystem. Scandlines modtog en innovationspris for dette projekt fra det tyske selskab for transportforskning den 5. november 2024.