Nyhed -

Misbrug handler om meget andet end alkoholmisbrug

For år tilbage var misbrug som regel synonym med alkoholmisbrug eller stofmisbrug. I de senere år er misbrugsbegrebet blevet bredt mere ud, og der er kommet større fokus på andre misbrug end alkohol.

Inden for kemisk misbrug eller afhængighed er det primært hash, kokain, feststoffer og medicin og inden for de såkaldte adfærdsafhængigheder er det ludomani, købemani, porno/sexafhængighed, overspisning og overspisning.

Enhver afhængighed kan få alvorlige konsekvenser

Afhængighed kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte, hvis der ikke gribes ind. Ud over dårlig livskvalitet kan det føre til tab af job og splittede familier. Afhængighed fører ofte til lavt selvværd, depression og håbløshed. Også fysiske sygdomme kan følge i kølvandet på misbrug.

Derfor er det vigtigt at se med alvor på området. Og behovet for professionel hjælp er ofte lige så påtrængende som ved misbrug af alkohol.

Virksomhederne kender også "de nye misbrugere"

En del af de såkaldt nye afhængigheder kan holdes skjult meget længere end alkoholmisbrug, fordi der ikke er de samme ydre tegn. Det gælder for en del af adfærdsafhængighederne som fx ludomani og porno/sexafhængighed. Også kemisk afhængighed af fx kokain kan måske skjules i en periode, da det ikke lugter, som alkohol gør.  

Mange virksomheder er opmærksomme på, at misbrug kan dække over vidt forskellige ting, og vil gerne hjælpe, men stiller ofte det helt relevante spørgsmål: ”Hvordan spotter vi dem så?” Svaret på dette spørgsmål er ikke helt enkelt, for der er en vis forskel fra det ene misbrug til det andet. Men som tommelfingerregel skal man som virksomhed være opmærksom på at kende sine medarbejdere og reagere, hvis en medarbejder ændrer adfærd. Adfærdsændring og tegn kan hænge sammen med et misbrug, men behøver selvfølgelig ikke at gøre det.

Tendenser inden for misbrug

En livsstil, hvor man ofte skal leve op til urealistiske idealer kombineret med en ny elektronisk tidsalder, sætter nye standarder for, hvordan livet leves og hvad vi skal kunne klare og præstere.

Mange føler, de skal leve op til meget høje krav på arbejdspladsen, og da der måske på ens arbejdsplads er en alkoholpolitik, som siger nul tolerance, går man til andre metoder. Dette kan være brug af præstationsfremmende stoffer som kokain, amfetamin eller designer drugs. Stofferne bruges for at kunne klare endnu mere i en presset hverdag og findes i alle samfundslag, hvor der skal præsteres ekstra meget og hvor man skal holde sig vågen i mange timer.

Det kan også være et ukontrolleret behov for spil eller dating/sex, som kan foregå fra Smartphonen i 24 timer i døgnet. Mange opretter datingsider og opsøger sex, når de i virkeligheden søger kærlighed. Alt sammen har til hensigt at klare følelsesmæssige problemer, som man tumler med i en presset hverdag.

"Gennem de seneste år har der været en markant stigning af spilafhængige, som søger hjælp. Tendensen er også, at klienterne bliver yngre og at der begynder at komme flere kvinder i behandling for spilafhængighed," siger Anne-Margrethe Overgaard.

"Vi får hver uge flere henvendelser vedrørende unge, der har et hashmisbrug. Ofte er det fra ulykkelige forældre, da der er opstået problemer i forhold til skole/arbejdsplads," er Anne-Margrethe Overgaards erfaring. Hash påvirker hjernen og dermed indlæringen og den kognitive adfærd. Ofte er følgerne, at den unge dropper ud af uddannelse eller forlader sin arbejdsplads. ”Det farlige ved hash er derfor, at vi tror, det er ufarligt”, fortæller Anne-Margrethe Overgaard.

Mange virksomheder hjælper medarbejdere til behandling

Mange virksomheder vælger at sende en misbrugende medarbejder i behandling i stedet for at afskedige vedkommende. Medarbejderne er en af virksomhedens allervigtigste ressourcer, så det giver god mening. Afskedigelse af en medarbejder, der kæmper med et misbrug, betyder tab af viden og erfaring samt udgifter til oplæring af en ny medarbejder - for slet ikke at tale om de menneskelige aspekter.  

Misbrugspolitik i stedet for alkoholpolitik

Det er glædeligt, at flere virksomheder tager hånd om situationen på samme måde, som når der er tale om alkoholmisbrug på arbejdspladsen.

Derfor er det også vigtigt at sende et signal på arbejdspladsen, så man får politikken til at omfatte andre misbrug end alkohol – får udarbejdet en misbrugspolitik.

Rigtig mange kommer godt igennem et behandlingsforløb med genvunden selvtillid og selvrespekt. Klienter får her værktøjer til at skabe den livsstilændring, der er nødvendig for at håndtere en afhængighed, fortæller Anne-Margrethe Overgaard, der ser positivt på den udvikling som Tjelehuset og Behandlingscenter Tjele har oplevet igennem de seneste år i forhold til virksomhedernes ageren indenfor området.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kontakt

  • Anne-Margrethe Overgaard

    Pressekontakt Rådgiver/misbrugskonsulent Information og rådgivning 70204080

Relateret materiale

  • Afhængighed er et stort problem for virksomhedens arbejdsmiljø

    Virksomheder kan opdeles i to grupper: Dem, der har erkendt, at der er et problem med afhængighed blandt medarbejderne og dem, der endnu ikke har erkendt afhængighedsproblemer i virksomheden. På 'Træfpunkt HR' informerer Behandlingscenter Tjele om de muligheder, virksomhederne får ved at samarbejde med behandlingscentret om indgriben, rådgivning og behandling af ansatte med misbrugsproblemer

  • Afhængighed af sex og pornografi er nu en anerkendt lidelse

    I den nyeste udgave af WHO's diagnosesystem, ICD-11, er afhængighed af sex (tvangsmæssig sex eller porno) officielt blevet en diagnose, der fremover kan stilles. Magnus Larusson, der er sociolog og terapeut, kalder det en skelsættende ændring for de mennesker, der lider af afhængighed af sex eller porno, at det nu er blevet en del af WHO's diagnosesystem.

  • Behandlingscenter Tjele har fået del i ludomanimidlerne

    Mandag den 5. februar 2018 udmøntedes årets pulje, da sundhedsminister Ellen Trane Nørby uddelte 36,9 millioner kroner til behandling og forebyggelse af ludomani. Behandlingscenter Tjele fik ved den lejlighed andel i midlerne. Det betyder, at centrets gratis tilbud om behandling til ludomaner og deres pårørende fortsætter i både København og Aarhus.

  • De sociale katastrofer lurer, imens alkoholikeren undviger behandling

    På Folkemødet 2018 sætter Behandlingscenter Tjele spot på et stort samfundsproblem: I Danmark går der 10-12 år, før afhængige kommer i offentlig behandling for deres misbrug. Tættere samarbejde mellem offentlige og private behandlingstilbud kan afhjælpe problemet.

  • Det eneste man ikke må - er ikke at gøre noget

    Hvis en medarbejder eller kollega viser tegn på at have et misbrug, er det eneste, man ikke må gøre - ikke at gøre noget. Begynder en medarbejder at ændre adfærd, er der god grund til at være ekstra opmærksom. Erfaringen viser, at såfremt der er mistanke om et misbrug, er der som regel noget om snakken. Det bliver altid værre, aldrig bedre. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed griber ind

  • En aktiv misbrugspolitik betaler sig på bundlinjen

    Langt de fleste mennesker med misbrugsproblemer har, i modsætning til hvad de fleste tror, en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Misbrugsproblemer blandt medarbejderne har direkte negativ økonomisk betydning for virksomheden og for arbejdsmiljøet. Flere og flere virksomheder erkender, at en aktiv misbrugspolitik betaler sig på bundlinjen og styrker den sociale profil.

  • Misbrug på arbejdspladsen – alle kender det

    Medarbejdere med misbrugsproblemer er ikke et ukendt fænomen på danske arbejdspladser. I disse år vinder især andre misbrug end alkohol frem, fx kokain, hash, medicin og spil. Det er sund fornuft at håndtere et misbrugsproblem, når det konstateres. Det gavner arbejdsmiljøet og virksomheden, og det gavner den enkelte. Behandlingscenter Tjeles Dare to Care koncept giver sparring til virksomhederne

  • Unge og kokainmisbrug – flere unge vælger behandling

    Tjele-Dansk Misbrugsbehandling oplever en klar stigning i antallet af behandlinger for kokainmisbrug. Særligt to grupper af unge kommer i behandling. Der er de helt unge, hvor forældrene griber ind. Desuden er der den lidt ældre gruppe, der skal til at stifte familie. Hér bliver kokainmisbruget for alvor et problem, ofte er det partneren, der giver et ultimatum om at gå i behandling

  • ”Misbrug” vinder TV-pris

    Behandlingscenter Tjele har været en del af TV-serien "Misbrug". Serien vandt i slutningen af januar en fornem pris

  • Misbrug – hvad nu hvis jeg tager fejl?

    Dare to Care er Tjele Dansk Misbrugsbehandlings tilbud målrettet misbrugsproblemer på arbejdspladsen. Konceptet er bygget op, så virksomheder/arbejdspladser kan blive hjulpet med de udfordringer, de sidder med i forbindelse med misbrug. Vi giver her svar på tre af de tilbagevendende spørgsmål om misbrug, der går igen, hver gang vi holder kursus for virksomhederne.

  • Kære forbandede alkohol

    Vi fortsætter Behandlingscenter Tjeles lille efterårsføljeton med afskedsbreve til "kong Alkohol". Du blev min sygdom, min afhængighed. Du gav dig ud for at være min ven, fik min angst til at forsvinde... dog kun for en tid, så måtte jeg kalde på din hjælp igen...og igen...og igen. I disse dage og uger tager jeg endegyldigt afsked med dig.

Relaterede events