Pressemeddelelse —
Tyskland får to nye stjerneparker
De to tyske vadehavsøer, Pellworm og Spiekeroog, er i denne uge blevet udnævnt til internationale stjerneparker af International Dark-Sky Association, da øerne har gjort en stor indsats for at beskytte og bevare den sorte nattehimmel. Med udnævnelsen har Tyskland nu seks stjerneparker.
En kulsort nattehimmel fyldt med blinkende stjerner.
Det er i vores industrialiserede tidsalder blevet en mangelvare mange steder, og derfor arbejder International Dark-Sky Association (IDA) for at bevare og beskytte nattehimlen mod lysforurening.
I denne uge blev Tyskland beriget med to nye stjerneparker, da IDA udnævnte de to vadehavsøer, Pellworm og Spiekeroog, som steder, der har gjort en særlig indsats for at beskytte nattehimlen mod kunstigt lys.
"Det er fantastisk at se den løbende indsats for at beskytte det natlige miljø i dette unikke og uberørte naturområde", siger IDA's administrerende direktør, Ruskin Hartley.
Udnævnelsen gives kun til steder, der har et naturligt natlandskab og har forpligtet sig til at bevare det ved at reducere lysforurening, for både levende væsner og naturen har brug for mørket. Og endelig er der også en energibesparelse og dermed en miljøgevinst ved at skrue ned for lyset.
Mørk himmel kan tiltrække turister
Tyskland har i forvejen fire officielle stjerneparker, Westhavelland i Brandenburg, Biosphärenreservat Rhön i Hessen, Nationalpark Eifel i Nordrhein-Westfalen og Winklmoosalm i Bayern. Endelig har byen Fulda status som 'stjerneby', mens flere andre områder som Nordsaarland arbejder på at blive anerkendt som stjerneparker.
"I vores fortravlede verden søger mange roen i naturen, og hvad er mere beroligende for sjælen end at betragte en smuk stjernehimmel? Der er ingen tvivl om, at de nye stjerneparker vil få en stor betydning for turismen på Pellworm og Spiekeroog," siger Bo Schou Lauridsen, der er turistchef i Tysk Turist.

Spiekeroog: Solopgang © Nordseebad Spiekeroog GmbH/ Knipswerkstatt.de
Pellworm og Spiekeroog fortjener at komme ind på turisternes rader, da de begge kan tilbyde skøn natur, frisk luft og ikke mindst fred og ro.
Mange solskinstimer på fredelig ø
Den nordfrisiske ø Pellworm ligger i nationalparken Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer. Øen er blot 37 km2 og har ca. 1000 beboere. Pellworm har flere solskinstimer end gennemsnittet, og hver sjette time skifter Vadehavet mellem ebbe og flod. Når havbunden blotlægges, kan man begive sig på opdagelse i Vadehavets verden og samle muslinger eller lede efter rav. Øen opleves bedst til fods eller på cykel.
"Når man står af færgen på Pellworm, sænker skulderne sig helt automatisk, for her er en fred af den anden verden. Beboerne på øen er utrolig afslappede, og det smitter af på gæsterne," siger Bo Schou Lauridsen.

Pellworm: Udsigt til stråtægthus og kirke © Lookphotos/ Sabine Lubenow
Den 28 kilometer lange vandretur langs diget øen rundt giver en god oplevelse af stedets unikke skønhed. Tager man turen til Norderoogsand, kommer man forbi sandbankerne, hvor sælerne holder til. Ingen ø uden et fyrtårn. Siden 1998 har giftelystne kunne lade sig vie i Pellworms fyrtårn.
Den grønne bilfri ø
Spiekeroog er en del af nationalparken Niedersächsische Wattenmeer og er med sine mange egetræer og fyrretræer en usædvanlig grøn ø. Den østfrisiske ø ligger mellem øerne Langeoog og Wangerooge og har et areal på lidt over 18 km2. Biler er ikke tilladt, og mange gæster kommer da også for at nyde den friske luft, ligesom her findes en spa med wellnessbehandlinger.

Spiekeroog: Heste undervejs på dem bilfri ø © Nordseebad Spiekeroog GmbH/ Karlis Kalnins
Naturinteresserede valfarter til den østlige ende af øen, hvor nationalparken Haus Wittbülten ligger. Her kan man ved selvsyn se, hvordan tidevandet og blæsten konstant får kiltlandskabet til at skifte karakterer. Om sommeren blomstrer de vilde roser i klitterne, og om efteråret lyser de orange havtorn op i landskabet. Endelig kan man også tage udflugt til sælbankerne eller nyde et godt måltid mad på øens spisesteder.
"Spiekeroog er virkelig en Maggieterning af gode ting – natur, afslapning, fordybelse og god mad. Med udnævnelsen til stjernepark kan man nu tilføje den sorte stjernehimmel til listen", siger Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist.
Emner
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.