Er ny kviklånsaftale i strid med EU-lovgivning?

Efter vedvarende diskussioner omhandlende en ny kvikålnsaftale, nåede man på Christiansborg til enighed inden udgangen af år 2019, og d. 19. december 2019 kunne alle partier på Christiansborg med undtagelse af Liberal Alliance præsentere en ny kviklånsaftale, som vil træde i kraft d. 1. juli 2020.

Aftalen indeholder blandt andet et forbud mod at udbyde lån, der har en ÅOP på mere end 35 procent. Dette er et betydeligt skifte fra et lånemiljø, hvor det ikke er unormalt at finde kviklån med en ÅOP på flere hundrede procent. Derudover indeholder aftalen et markedsføringsforbud, der har to dele i sig:

1. Det er forbudt at markedsføre lån, der har en ÅOP på mere end 25 procent.
2. Det er forbudt at markedsføre lån (uanset ÅOP) i sammenhæng med reklamer for gambling og spil.

Administrerende direktør i Dansk Annoncørforening, Holger Wilcks, har især hæftet sig ved punkt to, og kritiserer aftalen for ikke at blot at ramme kviklånsvirksomheder, der udbyder kortvarige forbrugslån til høje renter, men alle låneudbydere og lånebrands i Danmark.

Markedsføringsforbuddet omhandler ikke kun reklamer online eller i TV, det inkluderer også reklamer i det offentlige rum. Holger Wilcks kommer med et eksempel på, hvordan aftalen kan være skadelig for lånevirksomheder, som man egentligt ikke ønsker at ramme med aftalen:

“Konsekvensen er, at f.eks. Skjern Banks markedsføringsmuligheder bliver begrænset, fordi man fra politisk side har ønsket at gribe ind over for Smut-Lån ApS. Er der en outdoor med en spilreklame på Banktorvet, må banken ikke hænge reklameskilte op i egne vinduer. Det er hverken rimeligt eller proportionalt, og derfor er det sandsynligvis også i strid med EU-retten.”

Ifølge Holger Wilcks fra Dansk Annoncørforening kan aftalen være i strid med EU-lovgivning, eftersom den kommercielle ytringsfrihed i EU-landene, herunder Danmark, bliver beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Lovgivningen påpeger, at denne ytringsfrihed kun må begrænses, hvis nationens sikkerhed eller offentlig sundhed er i fare, eller hvis der er brug for at beskytte børn og unge.

I forhold til sidstnævnte mener Andreas Linde, der er CEO for Lead Supply A/S, der blandt andet står bag lånesammenligningstjenesten Fairlån og Superkredit, at man godt kan argumentere for, at der i dette tilfælde er brug for at beskytte børn og unge. Eftersom Lead Supply i høj grad er en datadrevet virksomhed er det nemt at få et demografisk overblik over låntagerne, som især tilhører den unge ende af skalaen.

“Generelt indeholder aftalen et godt mix af en nu og her-løsning samt en forebyggende karakter, da ÅOP-loftet sikrer, at færre danskere optager dyre lån, og at kvaliteten af lånene forbedres, mens markedsføringsforbuddet begrænser hvor meget, unge mennesker bliver eksponeret for lånetilbud, hvilket måske har den konsekvens, at færre unge mennesker optager lån og forgælder sig,” udtaler Andreas Linde.