Press release -

Er ny kviklånsaftale i strid med EU-lovgivning?

Efter vedvarende diskussioner omhandlende en ny kvikålnsaftale, nåede man på Christiansborg til enighed inden udgangen af år 2019, og d. 19. december 2019 kunne alle partier på Christiansborg med undtagelse af Liberal Alliance præsentere en ny kviklånsaftale, som vil træde i kraft d. 1. juli 2020.

Aftalen indeholder blandt andet et forbud mod at udbyde lån, der har en ÅOP på mere end 35 procent. Dette er et betydeligt skifte fra et lånemiljø, hvor det ikke er unormalt at finde kviklån med en ÅOP på flere hundrede procent. Derudover indeholder aftalen et markedsføringsforbud, der har to dele i sig:

  1. Det er forbudt at markedsføre lån, der har en ÅOP på mere end 25 procent.
  2. Det er forbudt at markedsføre lån (uanset ÅOP) i sammenhæng med reklamer for gambling og spil.

Administrerende direktør i Dansk Annoncørforening, Holger Wilcks, har især hæftet sig ved punkt to, og kritiserer aftalen for ikke at blot at ramme kviklånsvirksomheder, der udbyder kortvarige forbrugslån til høje renter, men alle låneudbydere og lånebrands i Danmark.

Markedsføringsforbuddet omhandler ikke kun reklamer online eller i TV, det inkluderer også reklamer i det offentlige rum. Holger Wilcks kommer med et eksempel på, hvordan aftalen kan være skadelig for lånevirksomheder, som man egentligt ikke ønsker at ramme med aftalen:

“Konsekvensen er, at f.eks. Skjern Banks markedsføringsmuligheder bliver begrænset, fordi man fra politisk side har ønsket at gribe ind over for Smut-Lån ApS. Er der en outdoor med en spilreklame på Banktorvet, må banken ikke hænge reklameskilte op i egne vinduer. Det er hverken rimeligt eller proportionalt, og derfor er det sandsynligvis også i strid med EU-retten.”

Ifølge Holger Wilcks fra Dansk Annoncørforening kan aftalen være i strid med EU-lovgivning, eftersom den kommercielle ytringsfrihed i EU-landene, herunder Danmark, bliver beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Lovgivningen påpeger, at denne ytringsfrihed kun må begrænses, hvis nationens sikkerhed eller offentlig sundhed er i fare, eller hvis der er brug for at beskytte børn og unge.

I forhold til sidstnævnte mener Andreas Linde, der er CEO for Lead Supply A/S, der blandt andet står bag lånesammenligningstjenesten Fairlån og Superkredit, at man godt kan argumentere for, at der i dette tilfælde er brug for at beskytte børn og unge. Eftersom Lead Supply i høj grad er en datadrevet virksomhed er det nemt at få et demografisk overblik over låntagerne, som især tilhører den unge ende af skalaen.

“Generelt indeholder aftalen et godt mix af en nu og her-løsning samt en forebyggende karakter, da ÅOP-loftet sikrer, at færre danskere optager dyre lån, og at kvaliteten af lånene forbedres, mens markedsføringsforbuddet begrænser hvor meget, unge mennesker bliver eksponeret for lånetilbud, hvilket måske har den konsekvens, at færre unge mennesker optager lån og forgælder sig,” udtaler Andreas Linde.

Related links

Topics

  • Finance

Lead Supply A/S is a Fintech start-up located in Aarhus, Denmark, founded with the purpose of simplifying online ledning by making the online loan market more transparent for loan takers. In this regard, Lead Supply's portfolio consists of several loan comparison platforms with the main goal of matching financial solutions with customers.

Related content

  • Den nye kviklånsaftale forklaret

    Alt for mange danskere ender i en ond gældsspiral grundet dyre kviklån. Derfor har man på Christiansborg udarbejdet en ny kviklånsaftale, der forbyder lån med en ÅOP på mere end 35 procent.

  • Lead Supply A/S er Børsen Gazelle regionsvinder

    Hvert år uddeler Børsen deres pris, Gazellen, til virksomheder i vækst og i år blev det Lead Supply A/S, der vandt prisen som årets gazellevirksomhed i Region Midtjylland. Lead Supply har haft en vækst på over 2000 procent over de sidste 4 år ved at hjælpe kunder med at finde de bedste banklån og gøre området nemmere at overskue.

  • Unge iværksætteres succes med Fintech-startup muliggør opkøb af nye hjemmesider

    De to unge iværksættere, Andreas Linde og Stefan Vinding, stiftere af startup-virksomheden, Lead Supply A/S, har med flere strategiske tiltag frigjort ressourcer til at opkøbe lignende virksomheder som et led i deres plan om at blive markedsledende på det europæiske marked i 2020. Virksomheden specialiserer sig i prissammenligning af lån på tværs af 13 markeder samt et voksende antal banker.

  • Datadrevet startup automatiserer marketingprocesser: giver plads til opkøb

    Ved hjælp af datadrevet beslutningstagning samt automatisering af marketingprocesser har startup-virksomheden, Lead Supply A/S, frigjort ressourcer til at opkøbe konkurrenter som et led i deres plan om at blive markedsledende på det europæiske marked i 2020. Virksomheden specialiserer sig i prissammenligning af lån på tværs af et voksende antal banker.

  • De 5 mest centrale punkter i den nye kviklånsaftale

    Per første juli 2020 træder en ny lov omhandlende dyre og kortvarige forbrugslån, de såkaldte kviklån, i kraft. Aftalen sætter blandt en øvre grænse for, hvor store omkostningerne må være i forbindelse med et lån.

  • Boligdrømme? Sådan foregår låneprocessen

    Har du drømmeboligen i sigte og ønsker at foretage et køb, skal du højest sandsynligt også undersøge dine muligheder for et boliglån. Det kan være en kompleks proces, som vi her hjælper dig med at få klarhed over trin-for-trin.