Transport
hhhh
hhhh
Nye tal bekræfter desværre med al tydelighed, at grænsekontrollerne sætter den fælles arbejdsmarkedsregion tilbage til stor skade for den økonomiske vækst i Greater Copenhagen-regionen. Analysen viser desværre også, at det først og fremmest er pendlerne, nærmere bestemt de togrejsende over Øresundsbron, der betaler i form af ekstra rejsetid.
Ny analyse af konsekvenserne af ID– og grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige bekræfter, at de to kontroller har store konsekvenser især for de, der dagligt arbejdspendler over sundet. Analysen bekræfter ligeledes, at man nu begynder at kunne spore de samfundsmæssige konsekvenser af kontrollen såsom negativ indvirkning på vækst- og jobskabelse i Greater Copenhagen.
Go Greater-konferencen i Malmö Live i dag samler 175 erhvervs- og kommunikationsansvarlige fra kommuner og regioner i Greater Copenhagen. Dagen skal give inspiration til, hvordan samarbejdet implementeres i de 82 medlemsorganisationer i det erhvervspolitiske samarbejde ”Greater Copenhagen”.
Strategien bag det dansk-svenske samarbejde Greater Copenhagen kåres til Europas bedste strategi for at tiltrække udenlandske investeringer. Det er den internationale erhvervsavis Financial Times, der står bag kåringen. Da Greater Copenhagen dækker 3,9 mio. mennesker, tildeles prisen i kategorien for mellemstore regioner, der bla. tæller de konkurrerende metropoler Stockholm og Hamborg.
Onsdag mødtes den nyetablerede Greater Copenhagen & Skåne Committee for første gang. Den politiske samarbejdsplatform er etableret med fuld opbakning fra alle 79 kommuner og 3 regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Vedhæftet er også en udtalelse om ID-kontrollen ved grænserne.
Det politiske samarbejde mellem Danmark og Sverige i Öresundskomiteen bliver nu styrket i arbejdet for at eliminere administrative grænsehindringer. Öresundskomiteens forretningsudvalg har vedtaget en strategi, der skal gøre samarbejdet henover Øresund smidigere. En ny liste udpeger 40 grænsehindringer, der hæmmer væksten i Øresundsregionen. 16 af disse er helt eller delvist løst – men 24 udestår.
Öresundskomiteen skal lede et nyt stort projekt med grænsehindringer i forbindelse med forskningsfaciliteterne European Spallation Source (ESS) og MAX IV. Det blev klart i dag, da Interreg-projektet ”ESS and MAX IV: Cross Border Science and Society”, det hidtil største Interreg-projekt, blev bevilget.
Öresundskomiteen har lavet en rapport om praktikpladser på tværs af Øresund. Rapporten viser, at der findes et stort potentiale i at tænke praktikforløb som både danske og svenske unge kan få gavn af. Så hvad er udfordringerne for henholdsvis politikere og uddannelsesinstitutioner?
Øresundsintegrationen mellem Sjælland og Skåne falder fortsat – men der er håb om, at det vender næste år. Integrationen af Øresundsregionen er fortsat på et væsentligt højere niveau, end da Øresundsbron blev indviet i 2000. I dag præsenterede Öresundskomiteen det årlige Integrationsindeks.
Togbilletterne over Øresund er de dyreste i Europa. Hvis sænkes prisen til samme niveau som andre billetpriser i Øresundsregionen, kan det styrke den økonomiske udvikling og Øresundsintegrationen, viser ny analyse lavet af Öresundskomiteen.
Årets Øresundere er tre personer der har udført pionerarbejde for at give unge mulighed for praktik på den anden side af sundet. Samarbejdet mellem Airlog, Roskilde Handelsskole og den svenske Arbejdsformidling kan blive en inspiration for andre virksomheder og et eksempel for andre, som kan stærke Øresundsintegrationen, både idag og i fremtiden.
I morgen den 17. oktober afholdes den første Øresundsregionale arbejdsmarkedsdag, Career Days – Bridging Opportunities, hvor studerende og nyuddannede møder arbejdsgivere fra hele Øresundsregionen. På Öresundskomiteens scene vil politikere, virksomhedsledere og studerende diskutere fremtidens arbejdsmarked i regionen.
Hver syvende skåning vil se dansk tv, men kan ikke. Det viser Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse. I alt er antallet af skåninge, som ser dansk tv faldet markant de seneste år. Men samtidig rejser flere og flere Øresundsborgere over Sundet for at opleve kultur. Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse er blevet gennemført af analyseinstituttet YouGov i Skåne og på Sjælland.
Det blev syv skoler fra begge sider af Øresund som vandt årets udgave af Öresundskomiteens skolekonkurrence. Skolerne vil få penge for at gennemføre projekter, der sammenlagt involverer 300 elever fra Øresundsregionen. Projektet skal være med til at øge den grundliggende viden og forståelse om regionen gennem sprog, musik og naturvidenskab
I Øresundsregionen ser vi os som vældigt integrerede og ofte bliver vi overraskede, når vi støder på problemer og hindringer, når vi skal bo, arbejde eller studere på den anden side af Sundet. Öresundskomiteen er lykkedes godt i de senere år med at fjerne grænsehindringer. Ca 40 pct af de 43 hindringer, man kan se på komiteens hjemmeside, er løst.
Pia Kinhult, Region Skåne foreslår, at Öresundskomiteens politikere, de to landes transportministre samt centrale folketings- og rigsdagspolitikere mødes en gang om året i et ”Øresund Trafik Forum” for at gøre status på, om togtrafikken fungerer tilfredsstillende.
Salen var fuld, da Öresundskomiteen spillede op til bryllup i Øresundshuset i Allinge. Der var inviteret til debat om at indgå partnerskab mellem kommuner og virksomheder på begge sider af Sundet, for at fremme grønne løsninger og cleantech.
Igen i år slår Öresundskomiteen med partnere dørene op til tre dage med internationale visioner, nationale ambitioner og regionale dilemmaer! Programmet er spækket med stærke profiler der vil levere skarpe vinkler på vækstmuligheder, lige fra Folketingspolitikere som Flemming Damgaard Larsen, de københavnske borgmestre Pia Allerslev og Morten Kabell til Bertel Haarder og Connie Hedegaard.
Øresundsregionen bliver verdens første grænseregion som får en fælles standard for analyser af udslip af drivhusgasser. CO2-regnskabet består af to dele. Dels skal de direkte- og indirekte udledninger af CO2 beregnes, og dels skal den samlede udledning af CO2 udregnes, hvor også den del af udledningen, der skyldes importerede varer, medtages.